En dag med kærlighed
Gennem livet blæser en skiftende vind
og med handlinger vikles vi ind i et spind
af uendelig minder som perler på snor,
dybt i hjertet sætter de spor.
Som en hverdag ta´r livet sin form
fyldt med solskin, regn og storm.
Men det bedste, når solen går ned,
blev en dag med kærlighed …
Kærlighedens variationer
– kærligheden varierer gennem hele livet
helt til stjernerne
Du kom som sol på en forårsdag
Som regn efter lang tids tørke
Du kom med sus til mit hjerteslag
Med lys efter nattens mørke
Elsker dig til stjernerne og tilbage igen
Helt til stjernerne
Kærligheden – du og jeg
Helt til stjernerne
Med sus fra dit hjerteslag – slår du mig helt til stjernerne
Nu hvor vi er her
Jeg har fulgt dig på afstand.
Set dit ansigts træk.
Hørt din milde skæve latter,
mest når du var langt langt væk fra mig.
Nu hvor vi er her,
ka´ jeg ik´ lad´ vær´
med at puste lidt til flammen,
så du mærker, vi er sammen.
Nu hvor vi er her.
I kaos mærker jeg dig allermest
– Du er min tryghed og mit nærvær
Hun satte sine spor
Hun satte sine spor, havet tog dem
tryllebandt med nøgne ord, før vinden tog dem
De fandt hinanden – for en tid
Den tid der ikke var – nuet tog den
Kærligheden åbenbar, men de bedrog den
De søgte livets gåde
som de mødte på deres måde
Et møde mellem to et kort øjeblik – et kort øjebliks forandring for livet
ET SAGN
”Det er som om vinden hvisker et sagn
om længsel og evig kærlighed”
Han sejled´ ud mod ukendt sted.
Jævne sømænd tog han med.
Hans hjertenskær lod ham forstå,
hun var stærk – det nok sku´ gå.
Et helt liv kan gå med at vente
– mens jeg venter, lever jeg mit liv helt
Livet er
Du vil finde nye veje, hvor du går.
Du vil søge svar på det, du ikke forstår
Kend dig selv – vær den du er
så vil du stå stærk, og det er livet værd
Tro kan flytte bjerge – smil kan bryde is
Livet er – på helt forunderlig vis
Livet er uendelig – lige nu og her
Hør nattergalens sang
Et land delt af bjerge og vidtstrakte sletter jeg så.
Et folk med ære – fastlåst, styret af et jerngreb som få,
spirer som det fineste frø i forårsolens varme jord,
selv det mindste finder vej for at blomstre med 1000 i flor.
Hør nattergalens sang.
En legende let melodi.
Du skal også synge engang.
Synge – i det fri.
Forandring kommer inde fra – ikke over en nat
Mer’ end lykkelig
Da du tog min hånd for allerførste gang
mærked´ jeg vingesus og englene de sang
Som et solstrejf en råkold vinterdag
brød du gennem mit hjerte, og lyset vendte tilbag´
Jeg elsker elsker livet fordi
du gør mig glad, du gør mig mer´ end lykkelig
Jeg elsker elsker verden fordi
du er til og gør den værd at leve i
Kærlighed opstår – når man mindst venter det
Min barndomsby
Når jeg går en tur i min barndomsby,
ser på det gamle og ser på det ny,
så mærker jeg tiden, der går – går i stå,
og barndommens jeg banker på.
Du skal ikke tro, du er noget.
Du skal ikke tro, du kan noget.
Men hver en gade, hver en sti
har noget, som jeg godt kan li´.
Janteloven – vender man da på hovedet
Kærligheden vinder
Værtshus og slagsmål – det er slut, jeg ved det godt
Det gjorde dig bange for, et liv sku´ bli´ for kort
Frygt i dine øjne satte mig skakmat
Et flashback til det jeg havde forladt
Ingen skal frygte i nat
Ingen skal frygte i nat
”Kærligheden vinder.”
Det var hvad du sa´.
Mørke skyer forsvinder
når livet vender tilbag´
Når alt andet ikke slår til – så prøv med kærlighed
Mindernes skær
Endnu en solopgang hilste os go´morgen.
Endnu en dag si´r snart farvel.
Så lad os feste i aften, fordi vi er til
og kan vær´ sammen, hvis vi vil.
Der er så mange ting, vi ku´ forandre.
Så meget andet vi ku´ gør.
Men tænker jeg tilbage, så er der intet her,
jeg har fortrudt, hvis du sku´ spør´.
Så lad mig byde dig op til dansen her…
Livet har både lyse og mørke sider
– sammen rummer vi dem alle
